Haraldsted Forsamlingshus
ForsideVelkommen til vores flotte nyrenoverede forsamlingshus.

Huset er beliggende lidt nord for Ringsted, idyllisk og for sig selv i Allindelille Fredskov, der er kendt for sin uberørthed og sine sjældne blå anemoner og flueblomster.

For information og bestiling af forsamlinghuset kontakt formand Marianne Kiersgaard på telefon 40 28 00 32 eller mail marianne(a)kallsgaard.dk

Det vil glæde både jer og os, hvis I lejer huset til jeres fest.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen




Madbix

Invitation til en aften sammen med fængselsbetjente

Der afholdes madbix i forsamlingshuset d. 15. september 18.30, hvor Stestrupvej igen laver mad.

Kom til en spændende og interessant aften, hvor 2 fængselsbetjente fra kriminalforsorgnet vil komme efter spisningen og fortælle om deres hverdag i fængslet, et rigtig spændende foredrag. Tag endelig jeres unge mennesker med, det er også noget for dem.
De 2 fængselsbetjente vil fortælle om deres hverdag i 2 af Kriminalforsorgens fængsler -En verden som næsten ingen kender
Fængselsbetjentene kommer fra Arresthuset Vestre Fængsel og Anstalten ved Herstedvester, hvor de vil fortælle om deres arbejde i fængslerne.

Vestre Fængsel og Anstalten ved Herstedvester er 2 forskellige fængsler: Vestre fængsel er et arresthus i København. Et arresthus er der, hvor anholdte bliver indsat indtil der er afsagt dom i den sag, de er blevet sigtet i. Anstalten ved Herstedvester er et lukket psykiatrisk specialinstitution for fængsels- og forvaringsdømte.

I vil få et indblik i hverdagen i et større lukket statsfængsel og arresthuset og hvad forskellen er på de to fængsler. Der vil blive vist forskelligt udstyr, som benyttes i fængslerne, som fx skudsikker vest, SINE radio, en sikret fangetransport mv.

Pris for mad, kaffe og kage og foredrag er 70 kr.
Kun foredrag 25 kr. (foredraget starter kl. 20.00)Der kan købes øl og vand.

Tilmelding til Marianne Kiersgaard på 40280032 eller mail marianne@kallsgaard.dk inden d. 8. september