-
Forside
- OBS! Sidste nyt!
-
Udlejning og inventar
- Aktivitets-kalender
-
Arrangementer
- Banko
- Alle arrangementer
VEDTÆGTER FOR HARALDSTED FORSAMLINGSHUS
VEDTÆGTER FOR HARALDSTED FORSAMLINGSHUS
§ 1. NAVN Foreningens navn er Haraldsted Forsamlingshus.
§ 2. FORMÅL Foreningens formål er, at give alle over 18 år mulighed for leje af lokale til selskabeligt samvær, møder, udstillinger og andre kulturelle aktiviteter.
§ 3. MEDLEMMER Medlemmer er dem, som årligt indbetaler medlemskontingent. Medlemsskabet er personligt på navn. Betaling af medlemskontingent gælder for kalenderåret og opkræves i januar. Udmeldelse sker automatisk, hvis kontingentet ikke betales inden generalforsamlingen i det indeværende år.
Medlemskabet giver ret til rabat ved leje af forsamlingshuset, samt ved deltagelse i arrangementer, som forsamlingshuset arrangerer.
§ 4. GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Indkaldelse til generalforsamlingen sker som minimum på foreningens hjemmeside med mindst 14 dages varsel.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt afgives til foreningens formand senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På den ordinære generalforsamling foretages følgende:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Formanden aflægger beretning om det forløbne år
5. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
6. Budget og næste års arbejde
7. Fastsættelse af næste kalenderårs kontingent
8. Behandling af indkomne forslag
9. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter
10. Valg af revisor samt suppleant
11. Eventuelt
På generalforsamlingen vælges 5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer. Genvalg kan finde sted.
På de ordinære generalforsamlinger vælges 2 revisorer for 2 år, som er på valg skiftevis, én i ulige år og én i lige. Genvalg kan finde sted. Revisorer kan ikke være medlem af bestyrelsen.
Der vælges 1 revisorsuppleant for et år ad gangen.
Valgbar til bestyrelsen er personer, som er bosiddende i Haraldsted-Allindemagle Sogn eller har tilknytning hertil.
Ekstraordinær generalforsamling kan sammenkaldes af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer eller hvis mindst 20 % af foreningens menige medlemmer, opgjort ved seneste generalforsamling, fremsætter forlangende herom, ledsaget af en skriftlig dagsorden 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Indvarsles som ved en ordinær generalforsamling.
§ 5. REGNSKAB OG REVISION § 6. STEMMERET OG AFSTEMNINGER Et medlem har stemmeret ved generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ethvert medlem kan kræve skriftlig afstemning. Såvel på ordinær som ekstraordinær generalforsamling træffes afgørelser ved simpel stemmeflerhed. Ved vedtægtsændring samt optagelse af lån kræves kvalificeret flertal (2/3).
§ 7. BESTYRELSEN Bestyrelsen konstitueres på førstkommende møde efter den ordinære generalforsamling med henholdsvis valg af formand, næstformand, kasserer og sekretær. Den iværksætter generalforsamlingens beslutninger, varetager foreningens interesser i alle forhold i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Bestyrelsen kan overdrage dele af sin virksomhed til udvalg. Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden, eller når 3 medlemmer begærer det. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er mødt. Ved bestyrelsesmøder føres en forhandlingsprotokol.
§ 8. TEGNINGSRET Foreningen tegnes ved underskrift af formand og kasserer i forening. Bestyrelsen kan godkende, at formand og kasserer kan råde over betalingskort og netbank til foreningens bankkonti hver for sig. Ved længere forfald fra formand eller kasserer indtræder næstformanden i deres sted indtil næste generalforsamling.
§ 9. ANSVAR Alle medlemmer af bestyrelsen er med deres underskrifter bindende for foreningen og dens midler. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med sin respektive formue.
§ 10. OPLØSNING Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 3/4 flertal af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der holdes med mindst én og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses. Ved beslutning om opløsning nedsætter den opløsende generalforsamling et udvalg, der forestår fordelingen af foreningens aktiviteter til almennyttige formål i Haraldsted-Allindemagle Sogn.
§ 11. IKRAFTTRÆDEN Disse vedtægter træder i kraft straks. De indføres i foreningens forhandlingsprotokol og offentliggøres på foreningens hjemmeside. Foreningens regnskab følger kalenderåret og føres af kassereren. Bestyrelsen er bemyndiget til at anvende ekstern regnskabsfører til at assistere kassereren. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.
Således ændret og vedtaget på generalforsamling 25. februar 2025.